Hos Pedersen & Graversen i Herning har vi en lang historie bag os. En historie, der går helt tilbage til 1920’erne – samme årti, som den berømte Ford T blev sendt ud på vejene.

Søndergade

Gennem årene har kunderne i stigende grad ønsket sig en god totaloplevelse af reparation og salg af biler. Og den har vi gerne villet komme i møde. Vi har flyttet mellem forskellige adresser i Herning for at få mere plads og bedre faciliteter: først fra Søndergade, hvor det hele startede, til Tingvej i 1970’erne, inden vi ved årsskiftet 2013/2014 flyttede ind på vores nuværende adresse på Gudhjemvej.

Vi har udvidet værkstedshallen og bygget nye kontorer, alt sammen for at skabe de bedste forudsætninger for hver dag at gøre det, vi er bedst til og holder allermest af: at reparere, sælge og leje biler ud.

I dag tilbyder vi også biludlejning. Behovet for at have bil har forandret sig. Nogle bruger bil så sjældent, at det ikke kan betale sig at købe, andre skal en dag måske bruge en større bil til at flytte eller tage på udflugt i. Vi imødekommer alle ønsker med lang række udlejningsbiler af forskellige typer, alle af høj kvalitet og til fordelagtige priser.

Så hvad enten du har behov for reparation, en ny brugt kvalitetsbil eller ønsker biludlejning i Herning, er du altid velkommen hos Pedersen & Graversen.

Pedersen & Graversen er et Teknicar-værksted og medlem af DBR (Dansk BilbrancheRåd) og varetager alt fra serviceeftersyn til reparation af større forsikringsskader. Bilsalg er blevet en mindre del af vores forretning, men vi har stadig altid nogle emner på lager og er også gerne behjælpelige med at finde en bil efter ønske eller henvise til andre forhandlere.

Dansk BilbrancheRåd

Et autoværksted gennem 100 år

I 1924 åbnede Laurids Lauridsen “L. Lauridsen Autoværksted” i Søndergade 20, Herning, efter at have afsluttet sin uddannelse som mekaniker. Svend Erik Pedersen, en lærling ved L. Lauridsen, blev senere medejer i 1954 sammen med Laurids Lauridsen.

Laurids Lauridsen trådte ud af firmaet i 1974, og Poul Erik Graversen, nevø til Sv. Erik Pedersen og ansat i mellemtiden, blev medejer. Firmaet skiftede navn til “Pedersen & Graversen”, men beholdt sin adresse i Søndergade 20, Herning. I 1977 flyttede P&G til nye lokaler på Tingvej 8, Herning, hvor der også blev plads til at udstille brugte biler til salg.

I begyndelsen af 80’erne trådte Sv. E. Pedersen ud, og P. E. Graversen drev en tid værkstedet alene. Tonny Elkjær Hansen blev ansat som pladesmed i august 1992, og han blev medejer sammen med P. E. Graversen i januar 2001. Tonny overtog resten af firmaet i juli 2005, da P.E. Graversen gik på pension.

I 2007 udvidede firmaet med flere lokaler til bilsalg, og i 2011 købte Tonny Gudhjemvej 1 og 3, i Herning, som en del af en byfornyelse i området. Efter ombygning blev det nye værksted og udstillingslokale indviet 1. januar 2014, hvor der blev lagt vægt på miljø, energiforbrug, og arbejdsmiljø.

Biludlejning blev en del af forretningen i februar 2016, først som franchise og siden under eget navn fra januar 2018. Dette udvidede forretningens service til både private og virksomheder.

L. Lauridsen Autoværksted og Pedersen & Graversen Automobilforretning har gennem årene uddannet mange lærlinge, en tradition der fortsætter. Værkstedet opdateres løbende med nyt værktøj og udstyr, og medarbejderne deltager i efteruddannelser for at sikre en høj servicekvalitet.

I dag beskæftiger P&G 3 svende og 1 mekanikerlærling, samt en fuldtidsansat til at stå for biludlejningen og en deltidsansat bogholder. I marts 2023 skiftede P&G til et nyt værkstedskoncept som Teknicar certificeret værksted.

Indehavere gennem 100 år

  • Laurids Lauridsen
  • Svend Erik Pedersen
  • Poul Erik Graversen
  • Tonny Elkjær Hansen

Tidslinje:

1924

Laurids Lauridsen starter eget værksted L. Lauridsen Autoværksted, Søndergade 20, Herning.

1936

Svend Erik Pedersen bliver udlært som mekaniker ved L. Lauridsen.

1954

Sv. E. Pedersen går i kompagniskab med Laurids Lauridsen.

1974

Laurids Lauridsen træder ud af firmaet og Poul Erik Graversen bliver medejer sammen med Sv. E. Pedersen. Her skifter firmaet navn til Pedersen & Graversen.

1977

Pedersen og Graversen flytter i nye lokaler Tingvej 8, Herning.

1992

Tonny Elkjær Hansen ansættes som pladesmed i august måned.

2001

Tonny Elkjær Hansen bliver medejer af Pedersen & Graversen i januar måned.

2005

Tonny overtager resten af firmaet og bygningerne i juli måned, hvor P. E. går på pension.

2011

Tonny Elkjær Hansen køber Gudhjemvej 1+3 i oktober måned.

2013-2014

Fra oktober 2013 til januar 2014 bygges Gudhjemvej 3 om, så firmaet kan flytte ind i nyt værksted og ny udstilling til salgsbiler. Pedersen & Graversen Automobilforretning åbner i januar måned på Gudhjemvej 3A, Herning.

2016

P&G starter med biludlejning som franchise koncept i februar måned.

2018

P&G opsiger franchise udlejningsdelen og starter op i eget navn og får flere, nyere og forskellige typer biler.

2023

Der kommer OK tank og vaskehal på en del af Gudhjemvej 1 i juni måned. Biludlejningsdelen får nye p-pladser og der laves flere kunde p-pladser til P&G.

2024

5. april fejres 100-års jubilæum i Pedersen & Graversen Automobilforretning. Dette markeres med reception på værkstedet.